DK
4. marts 2022

Lithium batterier lette, pålidelige og klar til brug

PaqPOWER batterisystemer leveres i blokke fra 7.5Ah til 300Ah, som kombineres efter behov og muliggør særdeles hurtig installation

PaqPOWER batterisystemerne leveres i blokke af 12V, 24V eller 48V, som kombineres til driftsspænding og kapacitet efter behov og finder anvendelse i eksempelvis UPS, nødstrøm, back-up, marine applikationer, transportsystemer, robotteknologi samt mange mobile applikationer så som el-biler, elektriske motorcykler, kørestole mv.

Hver Li-ion blok på 12V ligner til forveksling et blybatteri, og 12V blokkene forbindes da også ganske bekvemt, nøjagtig ligesom man ville forbinde blybatterier i serie- og parallelforbindelse.

Måden hvorpå 12V Li-ion blokkene forbindes muliggør særdeles hurtig installation af et Li-ion batterisystem ved masseproduktion, og eliminerer således helt og aldeles den hidtidige nødvendige opbygning fra bunden af større Li-ion systemer, med blandt andet parring af celler, samling af celler med strapps, lodning og indkapsling af Li-ion batterier i hjemmelavet beskyttelseskasse.

PaqPOWER Li-ion batterisystemer leveres med tilhørende oplader og tilbyder endvidere op til 2.000 opladninger ved 80 % DOD. Batterisystemerne udmærker sig ud over den lette montage, ved høj samlekvalitet, stor kemisk sikkerhed, lav vægt og mulig anvendelse ved høje temperaturer.

I mobile applikationer, hvor eksempelvis blybatterier udskiftes med PaqPOWER 12V Li-ion batterisystem, kan der generelt påregnes en vægtreduktion på ca. 60 %, og en samtidig forøgelse af antal opladninger på op til 10 gange mere end blybatterierne.

Batterierne har et højt sikkerhedsniveau gennem brug af cylindriske celler i lithium jern fosfat (LiFePO4) teknologi og er UN38.3 transportgodkendte samt RoHS og REACH konforme.

Lithium PaqPOWER batterisystemer