Kvalitetskontrol i eget testcenter

Du forlanger optimal funktion, kvalitet og levetid, og vi vil ikke levere en batteriløsning, som ikke er gennemtestet efter alle kunstens regler.

Det er derfor, vi har vores eget batteritestcenter i ACTEC. Her udfører vi omfattende og avanceret kvalitetskontrol af din batteriløsning. Både mens vi udvikler den for dig, og før vi leverer den færdige løsning klar til brug.

I testcentret bliver din strømprofil funktionstestet i realtid eller i en forceret test i klimaskab. Vi udfører en stresstest ved både høj belastning, høj temperatur og lav temperatur. 

Varmeudviklingen i din batteripakke bliver analyseret med en termografi-undersøgelse. De indsamlede data bliver brugt til at optimere din løsning mest muligt i forhold til din ønsker og krav.

Kvalitetskontrollen omfatter screening af nye produkter. Vi foretager både indgående og udgående kvalitetskontrol.

Endelig udfører testcentret vedligeholdelse i form af opladning og motionering af batterier.