DK

3V Lithium batterier

I dag bliver Lithium-batteriteknologier mere og mere vigtige. På grund af deres overlegne kvalitet og ydeevne er disse batterier i stand til at drive en bred vifte af applikationer.

Engangsbatterierne er velegnet til bilalarmer, E-Call, ETC, varmefordelingsmålere, redningsvest, sporing og RFID, defibrillator, el-målere, gasmåler, hjertestarter, låsesystemer, vinduesovervågningssystem, nøglefri indgang, marineudstyr og lys, redningslys.

Produktvisning Listevisning Dokumentation

Teknisk information

Transport og sikkerhed

Hvor bruger man litihium knapcellebatterier?

Lithium-knapceller har normalt en spænding på 3 volt og passer godt til enheder som bilalarmer, e-call systemer, varmefordelingsmålere, redningsveste, sporing og RFID, defibrillatorer, elmålere, gasmålere, låsesystemer, overvågningssystemer, nøglefrie indgange, marineudstyr og redningslys. Lithiumbatterier er nemlig kendt for deres pålidelighed og lange levetid, hvilket gør dem til det bedste valg til apparater, der skal virke i lang tid, skabe sikkerhed, eller til når uheldet er ude. 

I dagligdagssammenhænge bruges batterierne til enheder som fjernbetjeninger, legetøj, elektroniske P-skiver, trådløse nøgler, badevægte, sportsure, cykelcomputere, 3D-briller og lommeregnere. For eksempel bruger den populære Park One P-skive CR2450 batteriet, som er et af de større knapcellebatterier med en diameter på 24,5 mm.

Hvilke typer Lithium knapcellebatterier findes der?

Lithium-knapcellebatterier kommer i en række forskellige størrelser, hver designet til at leve op til varierende behov. Nogle af de mest almindelige størrelser inkluderer: CR1216, CR1220, CR1225, CR1616, CR1620, CR1632, CR2012, CR2016, CR2025, CR2032, CR2325, CR2354, CR2430, CR2450, CR2477 og CR3032.

Fordele ved Lithium knapcellebatterier

Lang levetid og stabil ydeevne

En af de største fordele ved Lithium-knapcellebatterier er deres lange levetid. De kan ofte holde strøm i flere år, hvilket gør dem perfekte til apparater, som der har brug for at kunne have pålidelig strømforsyning i lang tid. Sammenlignet med alkaliske batterier, som typisk har en kortere levetid, giver Lithium-knapcellebatterier dig en mere stabil og holdbar ydeevne.

Deres kompakte størrelse

Knapcellebatterier er ekstremt kompakte og lette, hvilket gør dem til det perfekte valg til små elektroniske enheder, hvor pladsen er begrænset. Deres fikse størrelse gør det også sværere for små børn at få fat i dem, når de er fastgjort i apparatet, hvilket øger sikkerheden i dit hjem. 

Høj energitæthed

Lithium-knapcellebatterier har en høj energitæthed, hvilket betyder, at de kan indeholde mere energi pr. enhed volumen sammenlignet med andre batterityper. Det betyder, at de er ekstremt nyttige at bruge i enheder, som har brug for meget strøm over længere perioder.

Kan man få genopladelige knapcellebatterier?

Ja, det er muligt at få genopladelige knapcellebatterier, men de er ikke lige så almindelige som engangsbatterierne. Genopladelige knapcellebatterier, også kendt som lithium-ion knapceller, har den fordel at kunne genoplades og genbruges flere gange, hvilket kan være mere miljøvenligt og økonomisk i længden.

Har du en enhed eller et apparat, hvor der ofte skal skiftes knapcellebatteri, kan du derfor med fordel vælge et genopladeligt litium-ion-knapcellebatteri. Du skal dog være opmærksom på at der er færre størrelser og typer af de genopladelige knapcellebatterier på markedet i modsætning til engangsmodellerne. 

Sådan vælger du det rigtige knapcellebatteri

Egenskaber og størrelse

Når du vælger et knapcellebatteri, er det vigtigt at sikre dig, at det passer til din enhed. Tjek enhedens manual, det gamle batteri eller andre markeringer på enheden for at finde det rigtige batteristørrelse og -type. Det er vigtigt at vælge et batteri med den korrekte spænding og størrelse for at undgå skade på din enhed eller apparat.

Spænding og strømkapacitet

Lithium-knapcellebatterier har oftest en spænding på 3 volt, mens alkaliske knapcellebatterier har en spænding på 1,5 volt. Det er vigtigt at vælge et batteri med den rigtige spænding, så den passer til din enhed. Strømkapaciteten, målt i mAh (milliampere-timer), viser dig, hvor længe batteriet kan levere strøm. Jo højere mAh, jo længere vil batteriet typisk holde. 

Kvalitet og mærke

Kvaliteten af knapcellebatterier kan svinge alt efter hvilken producent, der laver dem. Hos ACTEC tilbyder vi batterier fra anerkendte mærker, der er kendte for deres pålidelighed og lang levetid, så du kan være sikker på at få et batteri, der lever op til dine forventninger.

Vi er klar til at hjælpe dig

Uanset om du har brug for et batteri til din bilalarm, fjernbetjening, elektroniske P-skive eller et andet apparat, kan du finde det rigtige batteri hos ACTEC. Hvis du har brug for vejledning til at finde det rette knapcellebatteri til dine behov, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar på tlf. (+45) 87 11 99 99 eller mail på [email protected] til at hjælpe dig. Kontakt os i dag og oplev høflig betjening og professionel vejledning.

1