DK
28. maj 2020

ACTEC er oppe på fuld bemanding pr. 2/6-2020

Opdateret information gældende fra 2/6-2020 omkring ACTEC beredskabsplan COVID-19.

Hos ACTEC er vi kommet godt igennem den første tid med COVID-19. Vores personale har på bedste vis efterlevet retningslinjerne, og med reduceret bemanding på adressen har de tilstedeværende haft ekstra travlt med at ekspedere kunder.

Vi har godt travlt i butikken samt en masse spændende nyheder, som vi glæder os til at løfte sløret for senere på sommeren. Således føler vi, at tiden er inde til at samle alle kræfter under et tag og tage fat i de spændende opgaver og udfordringer, der ligger foran os. Vi er så heldige at have rummelige faciliteter, hvor det er muligt at holde god afstand og vise de nødvendige hensyn. Således vurderer vi at det er fuldt forsvarligt, at vi pr. 2/6-2020 igen er fuldtallige på adressen.

ACTEC bakker fortsat op om regeringens anbefalinger og restriktioner, og der er fortsat skærpede retningslinjer for færden hos ACTEC:

  • Personale holder minimumsafstand til hinanden på 1 meter.
  • Personale følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for god håndhygiejne.
  • Personale opretholder højt hygiejneniveau og er ekstra grundig med rengøring.
  • Hvis personale har symptomer på sygdom, skal medarbejderen blive hjemme.
  • Undgå fysisk kontakt.

På baggrund af ovennævnte skulle vi gerne sikre medarbejdernes helbred, samtidig med at vi sikrer hurtig levering og uden forsinkelse.

Christian Nyborg
Adm. direktør